Danmarks MMA-univers

Fansene afgør vægtklassen i ny storstilet turneringsserie

Buret ved Airtox DFC 3.0 den 26. april 2025. Foto: DFC

Da Airtox Dominance FC 3.0 for tre uger siden løb af stablen i KB Hallen var det med Janus Olsen som main event. Ikke fordi den 28-årige CSA-kæmper var blevet udpeget til top-spottet – men fordi han fik flest stemmer på Airtox DFC’s sociale mediekanaler.

Læs også: Airtox Dominance FC vil lade fansene bestemme fightcardet til næste stævne

Nu gentager ADFC-præsident Mark O. Madsen så kunststykket og vil igen lade de mest engagerede fightfans have afgørende indflydelse på afviklingen af et af hans stævner – denne gang ADFC’s første academy-stævner i Guldboxen i Nykøbing Falster den 30. august.

Læs også: Ny stor satsning: Mark O. lancerer academy og turnering med kæmpe førstepræmie

“Vi lader fansene bestemme, hvilken vægtklasse Airtox Fear Nothing Tournament skal foregå i. Vi ønsker naturligvis, at turneringen afvikles i den vægtklasse, hvor interessen er størst – både blandt gæster, seere og kæmpere,” fastslår Mark O. Madsen om baggrunden for, at fansene igen får en finger med i spillet.

Førstepræmie på 50.000 kroner
‘Airtox Fear Nothing Tournament’ er det formelle navn på det turneringsformat, som Mark O. Madsen offentliggjorde lanceringen af fredag formiddag.

Her skal otte amatør MMA-kæmpere dyste mod hinanden i et bracket-format, hvor vinderen ender med at tage en førstepræmie på 50.000 kroner.

Læs også: Mark O. om ny turnering: “Vil tiltrække kæmpere fra hele Europa”

“Det er en af Europas største amatør MMA-turneringer, og vil skylder de kæmpere, der formår at levere både i og uden for buret, at det netop er i deres vægtklasse, at der skal kæmpes om en af de største pengepræmier i europæisk amatør-MMA,” lyder det fra Mark O. Madsen.

Den første stævne under Airtox DFC Academy-paraplyen finder sted den 30. august i Guldboxen i Nykøbing Falster.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.