Danmarks kampsportsunivers

Flere overraskelser i Arizona: Se alle resultaterne fra Noche UFC her

Der blev budt på både drama og overraskelser, da UFC natten til søndag dansk tid afviklede det årlige Noche UFC – dennga gang i Glendale i Arizona.

I hovedkampen fik Jean Silva efter en dramatisk start submittet Jose Delgado i tredje omgang og tog dermed et skridt mod en mulig titelkamp.

Læs også: Dramatisk Silva-sejr ved Noche UFC: “Der er en ny mester i byen”

Men aftenen bød på en perlerække af andre spændende kampe og flere markante overraskelser. Den tidligere champ Alexa Grasso tog således sejre Manon Fiorot i kvindernes fluevægt, selvom den franske fighter på forhånd var klar favorit. Det skal blive spændende at se, om Grasso med sejren kan komme i betragtning til endnu en titelkamp i en division, hvor en skadet Valentina Shevchenko netop har givet afkald på bæltet.

Også i sværvægt fik vi en sejrherre, som bookmakerne ikke havde forventet, da Curtis Blaydes sikrede sig en enstemmig pointsejr over Waldo Cortes-Acosta.

I co-main event vendte den tidligere fluevægtsmester Brandon Moreno tilbage til vindersporet med en sejr på split decision over Joseph Morales. Sejren var dog omdiskuteret: To dommere havde Moreno til at vinde samtlige tre omgange, mens den tredje dommer bemærkelsesværdigt nok gav Morales to af runderne.

Her er alle resultaterne fra Noche UFC.

Main card

  • Fjervægt: Jean Silva besejrede Jose Delgado, submission (rear naked choke), 3. runde (2:57)
  • Fluevægt: Brandon Moreno besejrede Joseph Morales, split decision (30-27, 30-27, 28-29)
  • Fjervægt: Tommy McMillen besejrede Marwan Rahiki, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-27)
  • Fluevægt (kvinder): Alexa Grasso besejrede Manon Fiorot, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
  • Sværvægt: Curtis Blaydes besejrede Waldo Cortes-Acosta, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
  • Bantamvægt: David Martinez besejrede Dan Ige, enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 29-28)

Prelims

  • Catchweight: Tim Elliott besejrede Edgar Chairez, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
  • Weltervægt: Ignacio Bahamondes besejrede Muslim Salikhov, enstemmig afgørelse (30-27, 30-27, 29-28)
  • Mellemvægt: Yousri Belgaroui besejrede Djorden Santos, TKO (slag), 1. runde (4:25)
  • Letvægt: Tommy Gantt besejrede Drakkar Klose, submission (omvendt trekantkvælning), 3. runde (2:46)
  • Letvægt: Rongzhu besejrede Rafa García, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
  • Fjervægt: Sean King III besejrede Jessie Rosas, KO (slam), 1. runde (0:36)
  • Fluevægt (kvinder): Regina Tarin besejrede JJ Aldrich, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.