Danmarks kampsportsunivers

Hård dom for ubesejret dansk boksetalent: Indstiller karrieren som 21-årig

Victor Hoveling ved indvejning før et tidligere tidligere Primetime Fight Night-stævne.

En yderst lovende boksekarriere er slut for Victor Hoveling, før den for alvor begyndte. Og beslutningen er definitiv.

Det skriver Din Avis.

Den 21-årige dansker fra Hornslet, derer gik ubesejret i alle sine ni professionelle kampe, er tvunget til at lægge handskerne på hylden på grund af en alvorlig skade i højre hånd.

Lægerne har vurderet, at fortsat boksning risikerer at koste ham førligheden i hånden permanent.

Læs også: Primetime-optakt: Dansk stortalent sætter perfekt knockout-rekord på spil i Kolding

Det fortæller hans træner, mentor og papfar Arne Lund Christensen, der betegner Hoveling som det største talent, han nogensinde har trænet.

“Han er selvfølgelig ked af det, fordi han var kommet så flot i gang med sin professionelle karriere med ni sejre i ni kampe, og en fremtid, der realistisk bedømt kunne have ført ham højt op på ranglisterne,” siger Arne Lund Christensen til Din Avis.

Hoveling boksede senest i efteråret 2025 i Kolding, hvor han stoppede modstanderen i anden omgang — trods kraftige smerter i hånden allerede under kampen.

De efterfølgende undersøgelser har nu lagt låg på karrieren for godt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.