Danmarks kampsportsunivers

Hauser om vild entré i kiste: “Jeg er skør – men jeg elsker, at jeg er det”

Både tilskuerne i KB Hallen og seerne på Pluto TV blev vidne til en ganske opsigtsvækkende entré, da Benjamin Hauser forrige weekenden skulle i kamp ved Airtox Dominance 6.0 i KB Hallen.

Den norske pro-fighter havde forberedt noget helt andet end en klassisk walkout – i stedet blev Hauser båret ind til buret i en ægte kiste – for derefter med egne ord at “genopstå fra de døde”.

En entré, han ikke selv er i tvivl om, hvor placerer sig.

“Det var den største, mest legendariske walkout i skandinavisk MMA-historie,” understreger Benjamin Hauser over for Fighting.dk.

Showmand til fingerspidserne
Nordmanden fortæller, at idéen opstod i samarbejde med Airtox Dominance-præsident Mark O. Madsen.

“Det var Marks idé at tage kisten med, og så byggede jeg bare videre på den. Jeg er showmand til fingerspidserne, så det passede bare perfekt,” siger Hauser.

Det viste sig at være en noget speciel oplevelse at ligge i kisten.

“Der var helt mørkt derinde, så det føltes faktisk, som om jeg vågnede op fra de døde. Jeg lå derinde i et par minutter, så jeg havde tid til at tænke ‘jeg er skør, men jeg elsker, at jeg er det’,” fortæller Hauser med et glimt i øjet.

Selve kampen faldt blev en hurtig norsk sejr, da Hauser vandt på TKO i første runde over brasilianske Assis Silva.

Sejren kom dog med den en pris, at Hauser pt. er ude på ubestemt tid, da han gik i buret med en skade i både knæ og lår.

Læs også: Vandt trods knæskade: Nu venter pause på ubestemt tid for Benjamin Hauser

Nordmanden mener dog selv, at han nok skal blive fit for fight til senere på året.

Næste mulighed for at gå i buret i KB Hallen bliver Airtox Dominance 8.0 den 17. oktober – og det bliver i den grad spændende at se, hvad nordmanden finder på, hvis han er på fightcardet til den tid.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.