Danmarks MMA-univers

Julekalender – 5. december: Har lagt jagten på submissions på hylden

På Fighting.dk fejrer vi julemåneden sammen med en lang række personligheder fra det danske MMA-miljø. Hver dag frem til juleaften kan du høre fra en af de mange ildsjæle, der kigger tilbage på det år, der er gået og frem mod det, der snart venter.


Dagens gæst i julekalenderen er:

Janus Olsen går i kødet på Gabriele Varesano. Foto: Wicki Oppendieck Preisler.

Janus Olsen

Da Fighting.dk første gang talte med Janus Olsen, var det et par dage før hans kamp mod Gabriele Varesano ved MMA GALLA vol. 22 i Odense. Dengang luftede Olsen et lille del-mål om at få en mere behersket kamp denne gang. Sådan skulle det ikke gå. CSA-kæmperen og hans italienske modstander gik direkte i flæsket på hinanden fra start til slut og leverede en af de mest mindeværdige kampe på dansk jord i 2024. Måske den mest mindeværdige overhovedet. Nu håber Janus Olsen på en titelkamp mod landsmanden Simon Seiler, der vandt MMA GALLAs weltervægtsbælte samme aften. Selv om Seiler har luftet ønske om en anden modstander til sit første titelforsvar, har han også talt positivt om kampen til Fighting.dk, så måske ligger der en duel om et bælte og venter på Janus Olsen i 2025.

Hvilken del af dit game har du arbejdet mest på i år?
Jeg har arbejdet mest på min brydning og lagt jagten på submissions lidt på hylden, fordi jeg er begyndt at se kunsten i at holde toppen og slå sig til, at folk giver en submisson væk.

Hvad har været din største udfordring?
Min største udfordring er helt klart at skaffe sponsorater.

Hvilken kamp husker du særligt fra 2024?
Jeg husker særligt Abdullah Amer fra Arte Suaves spinning back-kick knockout til MMA GALLA i Aalborg mod Lucas Jest.

Hvem i det danske MMA-miljø fortjener et shout-out for 2024?
Den i det danske mma miljø der fortjener et shoutout er min Carsten Ettrup for at arbejde dag ud dag ind trods tusindvis af udfordringer, samt Mads Burnell og Nicolai Wie for at åbne Burnell MMA & BJJ, som jeg tror bliver en kæmpe succes.

Hvilken dansk kæmper glæder du dig til at følge i 2025 og hvorfor?
Jeg glæder mig meget til at følge Louis Thastum i 2025. Han har sin MMA debut til FG Fight Night her på lørdag.

Her kan du se eller gense Janus Olsens vilde kamp mod Gabriele Varesano:

Find alle afsnit af Fighting.dk’s julekalender her! 

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.