Den tidligere så suveræne UFC-champ, Islam Makhachev, kan nu endelig se frem til en ny titelkamp – efter han for månedenrafgav sit letvægtsbælte for at rykke en vægtklasse op.
Læs også: Vildt UFC-døgn: Makhachev opgiver sit bælte – drømmekamp om ledig titel på plads
Makhachev skal nemlig møde weltervægtschampen Jack Della Maddalena, der for godt tre måneden siden detroniserede Belal Muhammed, i et stort anlagt titelkamp i ikoniske Madison Square Garden i New York i november.
Det afslører Khabib Nurmagomedov over for The Cornell Combat Sports Show.
“Vi har en aftale med dem (UFC, red.). Islam skal kæmpe i Madison Square Garden,” lyder det fra Nurmagomedov, der selv er tidligere UFC-champ og pensionerede sig selv i 2021 efter 29 kampe og 29 sejre.
Læs også: UFC-stjerne ramt af drilsk skade: Så længe er han ude
I dag er Khabib ofte i hjørnet, når hans protege Islam Makhachev udkæmper sine slag i oktagonen. Og det må siges at gå meget godt. Makhachev vandt UFC’s lightweightbælte tilbage i 2022 med en knusende sejr over Charles Oliviera – og har siden forsvaret det tre gange.
Nu skal Makhachev (27-1) så teste sig selv af på højeste niveau i weltervægtsklassen, 15 pund tungere.
Her har 28-årige Della Maddalena (19-2) længe kæmpet, og selvom Makhachev har set skræmmende ud i sin UFC-karriere, så mangler australieren formentlig ikke selvtillid gående ind til kampen.
Læs også: Lokal UFC-helt hamret i gulvet seks gange og ramt af vanvittig øjenskade
Della Maddelena har nemlig ikke selv tabt en kamp i UFC – og hans seneste nederlag ligger mere end ni år tilbage i tiden.
UFC 322 finder sted i Madison Square Garden den 8. november i år og bliver altså – ifølge Khabib Nurmagomedov – headlinet af en af årets mest imødesete titelkampe.


