Danmarks MMA-univers

Fem uger efter PFL-nederlag: Mads Burnell tager kamp i USA i aften

Mads Burnell på vej i buret ved et PFL-event. Foto: Cooper Neill / PFL

Der er fart over feltet for den danske MMA-kæmper Mads Burnell, der er på kontrakt hos Professionel Fighting League, PFL.

Det er blot fem uger siden, at danskeren blev stoppet af Jay-Jay Wilson i kvartfinalen ved PFL’s årlige letvægts-turnering.

Men nu skal Burnell i kamp igen. Godt nok ikke i MMA – men i brasiliansk jiu-jitsu (BJJ).

Det sker ved Toro Cup 33, som afholdes i North Carolina, USA, senere i dag, hvor danskeren møder Jack Reynolds.

Kampen er annonceret på Toro Cups Instagram-profil.

Herhjemme er Mads Burnell formentlig mest kendt for sin evner som MMA-kæmper, hvor han både excellerer i det stående game og på kanvassen.

Men den 31-årige dansker er altså en yderst habil BJJ-kæmper. Burnell er såkaldt 3rd degree sort-bælte i No-Gi BJJ, ligesom han også er tidligere europamester.

‘No-Gi BJJ’ betyder grundlæggende, at der kæmpes i brasiliansk jiu-jutsu – dog uden den traditionelle gi (uniform, red.). I stedet kæmpes der i mere almindeligt sportstøj.

Du kan såmænd også streame Mads Burnells kamp mod Jack Reynolds på linket her. I så fald skal du dog hoste op med $24.99 – små 180 kroner.

Kampen er en én-rundes kamp op til 10 minutter og eventet starter kl. 20 dansk tid.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.