Danmarks kampsportsunivers

Mark O. har sit fightcard på plads: “Det ser rigtig interessant ud”

Mark O. Madsen ved Airtox DFC 3.0 i KB Hallen den 26. april. Foto: ADFC

Det er endnu engang Fight Week på dansk grund.

Mark O. Madsen og Airtox Dominance afholder lørdag aften den anden udgave af deres såkaldte Academy-stævne.

Alle artikler om ADFC Academy 2.0 er sponsoreret af Pluto TV – hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Du kan streame stævnet direkte på Pluto TV lørdag den 1. november fra klokken 20.45.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Og selvom der er løbet et par afbud ind fra danske profiler som Oliver Petersen og Mads Andersen Rasmussen, så mener Airtox Dominance-præsidenten, at fightcardet holder høj kvalitet.

“Jeg synes, det ser rigtig interessant ud. Vi har 11 kampe på programmet, og der er rigtig mange af kæmperne, som jeg virkelig ser frem til at se levere i buret,” siger Mark O. Madsen.

Flere lokale kæmpere
Eventet bliver igen i denne omgang afholdt i Guldboxen i Nykøbing Falster, som er Mark O. Madsens egen hjemstavn. Derfor har man til AD Academy 2.0 også sørget for, at flere lokale kæmpere skal i aktion.

Jeppe Brandt, der igen er eventets danske main event, har en fortid i Nykøbing Falster bokseklub.

Læs også: Efter lynknockout i AD-debut: Jeppe Brandt får genvalg som main event

Daniel From, der pro-debuterer lørdag aften, træner i Nakskov MMA, mens også Bastian Balch Rasmussen fra Nykøbing F MMA er på kortet.

Balch står over for CSA-profilen Louis Thastum, der har vundet sine to seneste kampe på KO og TKO.

“Vi er jo i den heldige situation, at vi har to stærke MMA-klubber på Lolland-Falster (Nykøbing Falster MMA og Nakskov MMA, red.), så der er en talentmasse at plukke af. Og med tre lokale kæmpere er det også et rigtig spændende kort set med lokale øjne,” understreger Airtox Dominance-præsidenten.

Hele fightcardet til AD Academy 2.0 kan ses herunder.

OBS: Fightcardet er fra før Mads Andersen Rasmussens kamp blev aflyst. Samtidig er oddsene på de to pro-kampe ikke de officielle. Oddsene kommer først senere på ugen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.