Danmarks MMA-univers

Mathilde Tegllunds træner forudser ‘stenhårdt’ match-up i aften

Mathilde Tegllund i færd med at sikre sig en submission-sejr ved sin seneste kamp for MMA GALLA mod Caroline Møller. Foto: Klosterskov Foto / MMA GALLA.
Renegade MMAs Nicolai von Bülow vurderer Mathilde Tegllunds kamp mod Aurora Jokelainen som en stor udfordring for hans unge talent.

I Renegade MMA har de to tredjedel af den aktive kvindelige MMA-scene herhjemme. Både Sonja Skjøtt og Mathilde Tegllund færdes i træningslokalerne på Christianshavn, og også i MMA-buret, når de ellers får mulighed for det.

Læs også: Kampmann og Koubti om Victory-favoritterne

MMA GALLA vol. 23 præsenteres i samarbejde med Expekt.

Find alle odds på MMA GALLA vol. 23 hos Expekt.

Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu

Annonce / indeholder reklamelinks

Det er nemlig en vanskelig størrelse at få kampe som kvindelig dansk MMA-kæmper. Det fortæller lidt af en historie, at de to Renegade-kvinder har fire kampe til sammen, og tre af dem har været mod den sidste aktive danske kvinde Caroline Møller, som Sonja Skjøtt har mødt i begge sine foreløbige profkampe.

Læs også: Rundown – her er historien bag alle 12 kampe ved MMA GALLA vol. 23

Som om det ikke er malende nok, så blev Sonja Skjøtts planlagte kamp ved aftenens stævne mod norske Ieva Kupca aflyst for et par uger siden, og trods flittig søgen og villighed til at sige ja til nærmest hvem som helst, lykkedes det ikke at finde en afløser.

“Jeg tror, det er fjerde eller femte gang, vi forsøger at lave den kamp. Så det er utroligt svært at få til at lykkes,” siger MMA-træner i Renegade MMA Nicolai von Bülow til Fighting.dk.

“Det er ikke fordi, vi ikke har prøvet. Jeg tror, vi har forsøgt omkring 10 gange sidste år med Sonja samlet set, og til Mathilde nu her var det også svært.”

Læs også: Strauss motiveret af farlig modstander i titelkamp: ‘Han holder mig på tæerne’

Stenhårdt match-up
Men Mathilde Tegllund (2-0) er på plakaten og åbner stævnet mod finske Aurora Jokelainen. Mens Tegllund sidst kæmpede i april, har finnen holdt sig ganske aktiv over det seneste års tid, og Nicolai von Bülow forudser ærligt også en vanskelig udfordring for hans kæmper.

“Det er stenhårdt (match-up red.). Mathilde er jo ret beset nok ikke favorit. Det er en hård kamp, og det var den kamp, der var. Det bliver også en hård kamp, fordi de et langt stykke ad vejen gerne vil det samme,” siger Nicolai von Bülow.

Læs også: Dansker missede vægt til MMA GALLA vol. 23

Aurora Jokelainen har en rekordliste på 3-2 og har stoppet sine seneste tre modstandere i 2024. For nylig vandt hun også en grappling-turnering i Finland.

Men med i ligningen skal det også, at Mathilde Tegllund har været på træningslejr over vinteren i den særdeles kompetitive klub Bang Tao i Thailand og ifølge hendes træner er kommet tilbage som en skarpere striker. Det fortæller Nicolai von Bülow mere om i videoen i toppen af artiklen.

Læs også: Oliver Vorm overrasket over modstanders skræk-statistik

Udover Mathilde Tegllund har Renegade MMA-træneren også amatørkæmper Fouad Sandbeck i kamp i Brøndby Hallen, samt pro-kæmper Oliver Vorm, som er Expekts største favorit på main card forud for sin kamp mod den brasilianske veteran Rene Santos.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.