Danmarks kampsportsunivers

Mikkel Emil trods ti kampe uden sejr: “Vil møde de bedste af de bedste”

Mikkel Emil (th) i kamp mod Anes Palani ved DFC 01 i september. Foto: ADFC

Esbjergensiske Mikkel Emil er ikke som MMA-kæmpere er flest. Den sympatiske vestjyde har længe været yderst åben om, at han i buret kæmper en kamp, der lige så meget handler om sig selv og sin egen udvikling, som den modstander han står over for.

Da Fighting.dk vil høre Mikkel Emil, hvad der gør, at han fortsat har motivationen til at jagte karrierens første sejr, lyder svaret også:

“Jeg jagter ikke en sejr som sådan, men at blive en bedre version af mig selv.”

Sigende for den vestjyske fighter, der i morgen aften går i MMA-buret for tiende gang i karrieren, når han står over for Said Musawi ved ADFC Academy i Guldboxen i Nykøbing Falster.

Søger ingen nemme kampe
Musawi har foreløbigt en pletfri rekordliste med tre sejre i de tre kampe, som Tapology har registreret ham for at have kæmpet som amatør. Ifølge vores oplysninger så er hans reelle rekordliste dog 5-0, så det er bestemt ikke nogen nem modstander, der tager turen til Guldboxen for at stå ansigt til ansigt med Mikkel Emil.

Bookmakeren Expekt har sat odds på Mikkel Emils kamp, og her er vestjyden pæn underdog og giver pengene 4,50 gange igen. Omvendt givere en sejr til Musawi blot odds 1,13.

Læs også: Bookmaker sætter odds på samtlige ADFC Academy-kampe

En stærkt modstander er dog helt i tråd med vestjydens tilgang.

“Jeg søger ingen easy fights. Vil møde de bedste af de bedste i gamet så jeg selv kan udvikle mig. Når jeg vinder over en med en god rekordliste, kan jeg se mig selv i øjnene og i spejlet. Vinder jeg over en ‘can’ (slang for dårlig modstander, red.) ser jeg det ikke som et win,” siger Mikkel Emil.

Stor inspiration i hjørnet
Når Mikkel Emil lørdag aften går i buret, så er det med velkendte navne i hjørnet. Bobby Nguyen har været med adskillige gange før, og denne gang får han også følgeskab af af Esbjerg Fightcenters headcoach og nye formand, Danny Mathiesen.

“Han er en stor inspiration for både mig og for klubben med en tidligere pro-karriere, der så ret lovende ud,” fortæller Mikkel Emil om sin nye cornermand.

En anden tidligere professionel, der helt tydeligt betyder meget for Mikkel Emil, er ADFC-præsident Mark O. Madsen.

Læs også: Dansk MMA-fighters dokumentar nomineret til prestigefuld pris

“Der er ikke mange igennem mit liv, der har givet mig en chance som Mark gør. Han bakker op og tror på mig, siger han. Det meget værdsat. Jeg kommer jo for og levere en krig derinde samt et godt show for publikum og seerne på Pluto. At Mark løfter sporten som han gør er jeg virkelig stolt af at må være med til, ” fortæller Mikkel Emil, som har kæmpet ved alle tre hidtidigere ADFC-stævner.

I morgen gør han det så igen, når ADFC Academy 1.0 løber af stablen i Guldboxen i Nykøbing Falster. Fighting.dk sidder klar ringside til at dække både Mikkel Emil og de øvrige fighteres kampe fra klokken 18.00.

Husk også at Pluto TV streamer live fra eventets hovedkort.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.