Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA og Dominance annoncerer første og sidste kamp ved 2025s første stævner

På den første fredag i dette nye år har Dominance FC og MMA GALLA hver annonceret en kamp. For førstnævntes vedkommende den sidste brik i puslespillet ved næste lørdags DFC 2.0, mens det for MMA GALLA er første fuldbyrdede match-up ved deres ‘sæsonpremiere’ i Brøndby Hallen til marts.

Læs også: Marsel Terteryan: Troede jeg skulle dø

Dominance FC har allerede matchet seks pro-kæmpere og nu er niende og sidste amatørkamp også på plads. Majed Altaaen fra den århusianske kampsportsklub Blessed Performance var sidste danske navn, der manglede en modstander ved DFC 2.0. Altaaen vandt sidste år to amatørkampe hos MMA GALLA mod Jonas Billeschou og Mathias Jørgensen.

Læs også: Status på DFC 2.0 – fightcard og show

Han bliver nu den syvende i rækken, der møder norsk modstand i form af Tony Lie fra MMA-klubben Different Breed i Bergen. Lie er noteret for to amatør kampe i 2024 hos statistik-organet Tapology. De er begge er tabt på point.

UFC-skalp på cv’et
Hos MMA GALLA er der annonceret seks pro-kæmpere til stævnet i Brøndby Hallen. Nu har den første af de seks så også fået koblet et modstandernavn på.

Læs også: International interesse for to MMA GALLA-fightere

Det er Arte Suaves Oskar Lang, der også er blevet sat stævne med en nordmand. Luan Jashari Frantzen fra Frontline Academy i Oslo. Frantzen havde ifølge Tapology sin seneste og eneste pro-kamp i 2018, hvor han tabte. Som amatør har han dog et par sejre på dansk grund og mere bemærkelsesværdigt også en over tidligere Cage Warriors-champ og indtil for nylig UFC-kæmper Jake Hadley.

Læs også: MMA GALLA-boss: Derfor bliver Janus Olsen ikke Seilers første udfordrer

For Oskar Lang var 2024 en blandet fornøjelse med en submission-sejr over Blaz Ivkovic i februar og et nederlag på point til Eduard Evdokimov i maj. Nu får han chancen for at starte det nye år stærkt ved MMA GALLAs første stævne i de nye gemakker i Brøndby.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.