Selvom der blot er halvanden uge til, at Airtox DFC 3.0 slår dørene i KB Hallen op, så er det endnu uklart, hvem der skal kæmpe main event.
Og det er ikke fordi ADFC-præsident Mark O. Madsen har glemt at udpege kampen. Derimod er der tale om, at man har ønsket at lade fansene bestemme, hvem de helst ser kæmpe i aftenens hovedkamp.
Et nyt og spændende initiativ, som Mark O. meldte ud her Fighting.dk for små syv uger siden.
Læs også: Breaking: Airtox DFC vil lade fansene bestemme fightcardet til næste stævne
Nu kan der så stemmes på sin favorit blandt de fire danske pro-kæmpere, der har en officiel kamp på plads. Der er tale om de fire opgør, du kan se herunder, og der skal stemmes via Airtox DFC’s officielle Instagram-profil.

I skrivende stund har afstemningen været live i godt og vel to timer – og skal man tro de tidlige tendenser, så peger meget på, at enten nyankomne Janus Olsen eller Marsel Terteryan godt kan begynde at forberede sig på at kæmpe main event.
I hvert ser det foreløbige afstemningsresultat sådan her ud efter 229 angivne stemmer.

Kan du ikke bestemme dig, så kan du læse lidt mere i de artikler, som Fighting.dk tidligere har publiceret om de enkelte kampe.
Der er faktisk ikke angivet, hvor længe afstemningen er åben, så vi kan kun anbefale at få afgivet sin stemme hurtigst muligt, hvis man vil give sit besyv med.
Airtox DFC 3.0 løber af stablen i KB Hallen på Frederiksberg den 26. april. Som sædvanligt er det en stævne, du kan følge direkte her på Fighting.dk, der dækker det via vores populære liveblog.