Danmarks kampsportsunivers

Plaster på såret: Dalby får bonus på $50.000 efter KO-nederlag

Nicolas Dalby må vende næsen hjemad fra sin 13. UFC-optræden med et nederlag i bagagen. Danskeren tabte sit imødesete opgør mod jamaicanske Randy Brown, der knockoutede Dalby små to minutter inden i anden runde.

Men den danske UFC-kæmper rejser ikke helt tomhændet hjem.

UFC har nemlig udpeget Dalbys kamp mod Brown som aftenens ‘Fight of the Night’.

Og det er ikke kun en hæder i sig selv – med kåringen følger nemlig også en bonus på $50.000, som begge kæmpere modtager.

Nederlaget til Randy Brown var første gang Nicolas Dalby er blevet knockoutet i sin mangeårige karriere, der tæller 30 kampe – heraf 13 i UFC-regi.

Resultater fra maincard ved ‘UFC on ESPN: Garry vs Prates’

  • Main event: Ian Machado Garry besejrer Carlos Prates på enstemming dommerafgørelse
  • Co-main event: Zhang Mingyang besejrer Anthony Smith på TKO (4:03 i første runde)
  • David Onama besejrer Giga Chikadze på enstemmig dommerafgørelse
  • Abus Magomedov besejrer Michel Pereira på enstemmig dommerafgørelse
  • Randy Brown besejrer Nicolas Dalby på KO (1:49 i anden runde)
  • Iskram Aliskerov besejrer André Muniz på TKO (4:54 i første runde)

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.