Danmarks kampsportsunivers

Simon Seiler: Gider ikke kampe der går tiden ud

Foto: Simon Seilers instagram-profil

Simon Seiler er mister 100 procent, når det kommer til afslutninger før tid. Otte kampe inde i profkarrieren har han stadig ikke prøvet at gå tre fulde omgange.

Fem modstandere er blevet stoppet og tre gange er Seiler selv blevet besejret inden det sidste horn lød. Senest gik det ud over Ibrahima Sarr ved MMA GALLA vol. 21 i Nakskov, hvor Seiler vandt på submission i første omgang. Og det er i vid udstrækning en helt overlagt strategi for weltervægteren.

”Jeg gider ikke det der med, at en kamp går tiden ud. Dommerafgørelser kan nogle gange blive noget med personlige præferencer og andre ting, der spiller ind. Så derfor er jeg ikke glad for at lade dommerne sidde med det til sidst,” siger Simon Seiler til Fighting.dk.

Seiler har haft et glimrende 2024 i buret, hvor han i februar tvang en submission ud af Dominick Vetek, inden han altså fulgte op i samme stil i slutningen af september mod Sarr. Inden da hed hans rekordliste 3-3, og i de tre nederlag er han som sagt selv blevet stoppet.

”Det er også en kort arbejdsdag og selvfølgelig en rigtig træls arbejdsdag. Men i det mindste er pinslerne ikke blevet trukket ud i tre gange fem minutter,” griner Simon Seiler.

Om Great Danes-kæmperen kan bevare sin sejrsstime året ud, finder vi ud af den 26. oktober, hvor Seiler går i buret med Mikkel Hennings og kæmper om MMA GALLAs ny weltervægtstitel.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.