Der er nu mindre end et døgn til, at Airtox Dominance 6.0 indtager KB Hallen.
Men allerede i dag var samtlige kæmpere, der skal i aktion i morgen, et smut forbi den ikoniske venue på Frederiksberg i København.
Her skulle de 12 professionelle fightere nemlig vejes ind, mens amatørkæmperne på kortet blev kastet ud i en klassisk faceoff.
Fighting.dk var naturligvis også til stede, så her kan du se, hvordan det så ud gennem vores iPhone-kamera.

Burnell MMA-profilen Enea Sopa var første mand, der poserede til ære for fotograferne.
Danskeren med de albanske rødder møder i morgen den tidligere europamester Boghan Voloshyn fra Ukraine.

Sopa blev efterfulgt af den bare 19-årige Arte Suave-kæmper Benjamin Sesay, der i morgen kæmper sin anden MMA-kamp i karrieren.

Her står den to meter høje dansker over for svenske Jiffa Kundo, der både er nordisk mester og europamester samt sværvægtschamp i det svenske forbund AFN.

Eftermiddagens første regulære indvejning stod pro-fighteren Jonas Troest for. Den rutinerede dansker kæmper i morgen sin kamp 11 som pro, når danskeren står ansigt til ansigt med svenske Ali Haider Al-Jasim i en catchweight-kamp op til 63 kilo.


Mikkel Lund kæmpede main event ved det seneste Airtox Dominance-event, og den danske Mikenta-kriger skal også i buret i morgen.
Lund er netop vendt hjem fra et intensivt træningsforløb i Thailand og så skarp ud som altid.

Mikkel Lund skal op mod norske Ihsan Mangal, der nu for tredje gang er blevet booket til en kamp mod danskeren – og nu ser det endelig ud til at lykkes at se dem i buret, efter nordmanden de seneste to gange har meldt fra.
Her ses danskerens modstander til indvejningen.

Benjamin Hauser har ligeledes fået genvalg ved Airtox Dominance 6.0 – og nordmanden kom snakkesalig og selvtillidsfuld til KB Hallen.

Nordmanden har haft flere forskellige modstandere linet up, inden han er endt med den 41-årige brasilianer Da Silva Ferreira.
Skal vi nævne én dansk fighter, der har særligt meget på spil ved morgendagens Airtox Dominance 6.0, må det næsten være Rida Jawad
Det 20-årige stortalent fra Arte Suave kæmper finalekamp ved Fear Nothing Tournament, hvor der er hele 50.000 kroner til vinderen.

Jawad møder norske Nahid Kartal.
Meget på spil er der også i amatørkampen mellem Oliver Petersen og Louis Thastum. De to danske amatørprofiler mødes i en stærkt hypet kamp, der er den eneste rene danske duel ved Airtox Dominance 6.0.
Her ses Oliver Petersen.

Og her Louis Thastum i en lidt mere trimmet version end tidligere, da Burnell MMA-profilen, der normalt kæmper i weltervægt (op til 77 kilo) har cuttet mere vægt end tidligere for at kunne klemme sig ned i 73 kilo til kampen mod Oliver Petersen.
Great Danes-profilen plejer til gengæld at kæmpe i lightweight (70 kilo), så han er gået lidt op i vægt.

Mens både Petersen og Thastum flere gange har kæmpet ved Airtox Dominance-stævner, så bliver det første gang, sværvægteren Rob Cunningham prøver det.

Den walisiske sværvægter får norsk modstand i form af Mads Ottosen.
Ligeledes i sværvægt får en lokale publikumsfavorit i KB Hallen comeback i morgen aften.
Burnell MMA’s Kasper Hansen skal nemlig i buret igen efter en pause på mere end 13 måneder.

Så var vi fremme ved co-main event, hvor Hansens holdkammerat Janus Olsen udgør den danske del af et på papiret yderst interessant opgør mod den stærke spanier Michel Martinez.
Olsen havde i dagens anledning et kæmpe Dannebrogsflag med sig.


Og som rosinen i den berømte pølseende skulle vi selvfølgelig også have vejet både Romario Jaguar og Joakim Jankovic ind.
Det klarede de begge uden problemer.
Dermed er de begge klar til morgendagens Airtox Dominance-titelkamp.

Romario Jaguar til indvejningen.

Joakim Jankovic skal i buret for første gang siden november 2023, men kan altså få det bedst tænkelige comeback med en sejr og titlen som Airtox Dominance-champ.




