Danmarks MMA-univers

Terteryans modstander Thaqi tog tredje sejr lørdag

Afrim Thaqi får meget mere ud af at slås end at score mål på fodboldbanen. Foto: Privat.

Deres kamp ved Dominance FC 02 er officiel, men Marsel Terteryans kommende modstander, norsk-albanske Afrim Thaqi (3-1), ville ikke vente til næste år med at komme i kamp. 

Han gik nemlig i buret lørdag aften i Grækenland, hvor det blev til sejr over engelske Jason Jenkins ved MMA Challenge Pro 14 i Thessaloniki. 

35-årige Jenkins havde fire sejre og fire nederlag som prof op til kampen, og alle hans sejre var vundet på submission. Men Thaqi røg altså ikke i nogen fælder og udbyggede i stedet sin rekordliste som professionel med en sejr på alle tre dommersedler. Dermed lyder Thaqis CV på tre sejre og et enkelt nederlag.

“Præstationen var god nok til en sejr, men jeg er aldrig tilfreds, når jeg ikke har fået et finish,” skriver Afrim Thaqi i en besked til Fighting.dk.

Spurgt om han havde nogen betænkeligheder ved at tage en kamp mindre end to måneder før sin kamp i KB Hallen, er Thaqi også ganske klar i spyttet.

“Ingen bekymringer.”

Således er han altså parat til mødet med Marsel Terteryan 11. januar i KB Hallen. 

Vil du opdateres på Fighting.dks nye udgivelser? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på InstagramFacebook og Youtube. Har du en spændende historie, et stævne eller en problemstilling, vi bør kigge på? Så tip os om det her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.