UFC 305 bliver det 28. stævne i kalenderåret 2024, og det betyder, at vi har 12-15 stykker tilbage. Men hvor ligger den bedste kamp af dem, vi ved venter?
Fighting.dk har kigget UFC’s planer for resten af året igennem. Altså dem der er officielle. Det har efterladt en liste på 10 kampe som enten er main events eller titeldueller. Og så lige én mere. Herunder følger en gennemgang af dem. Rækkefølgen er næsten kronologisk, men slutter med den, vi selv synes er sværest at vente på. Du kan stemme på dit eget bud i bunden, hvis du ellers når så langt.
Dricus du Plessis (C) vs. Israel Adesanya
Jeg er så uendeligt ligeglad med hele den ophedede diskussion om, hvem der er den mest ægte afrikaner, der har vundet mellemvægtsbæltet i UFC. Francis Ngannou startede med at bo på gaden efter ankomsten til Frankrig, så hvis den mest afrikanske er den, der har haft de sværeste kår, så overskygger han alligevel både du Plessis og Adesanya. Men når vi er færdige med at høre de to topnavnes ambivalente diskussion, så ser jeg frem til et brag af en titelkamp. Den sublime tekniker Izzy, der virker besat af at få sit bælte tilbage, og den ustoppelige urkraft Dricus du Plessis, som vil fortsætte den buldrende godstogskurs, som han har lagt siden sin debut i MMA’s rokokopalads.
Jared Cannonier vs. Caio Borralho
Det forbløffer mig, at UFC smed det her main event sammen bare 17 dage inden stævnet. Man skulle næsten tro, at fightcardet for den aften var faldet ned bag radiatoren på matchmakernes kontor og pludselig blev fundet af rengøringen. I det mindste ligner det en solid kamp og ikke noget, rengøringsmanden selv har bikset sammen som enkelte andre main events i år. Det bliver spændende at få testet, hvor klar selvsikre Borralho er til livet iblandt eliten, og hvor meget der er tilbage i en af mine guilty pleasures, men nu også 40 år gamle Cannonier.
Gilbert Burns vs. Sean Brady
Ved første øjekast er det lidt blødsødent af UFC, at Gilbert Burns får et main event efter nederlag i sine seneste to kampe. Selvfølgelig formilder det, at hans banemænd var fremadstormende Jack Della Maddalena og den nye champ i vægtklassen Belal Muhammad. Men jeg synes alligevel, der var mere spændende alternativer at parre Brady op mod. Men Burns er tidligere titelbejler og i øvrigt en sympatisk fyr, der plejer at levere gode kampe både ved sejr og nederlag, så det går altsammen. Ligesom Cannonier vs. Borralho er det en solid test af om den ene tilhører fortiden og den anden er en del af fremtiden.
Sean O’Malley (C) vs. Merab Dvalishvili
Nu snakker vi. En af de mest interessante titelkamp i resten af 2024 – i hvert fald i de her kræsne øjne. Sugar så suveræn ud, da han vandt bæltet fra Sterling, og nærmest endnu bedre da han gennembankede Marlon Vera i sit første forsvar. Men denne gang møder han en helt anden type udfordrer med en stil, der kan være ren gift for den ranglede striker. Derudover skal man ikke undervurdere den urokkelige selvtillid, som Merab spankulerer rundt med efter 10 sejre i træk – de seneste tre endda over tidligere titelindehavere og i suveræn stil. Samtidig er der også den meget tilstedeværende tanke, at O’Malley klapper den glade georgier ned, inden de kommer rigtigt i gang.
Jeg kan såmænd også godt se det blive en éndimensionel langgaber med Dvalishvili liggende på O’Malley i de fleste af de 25 minutter, men uvisheden gør den her til en af dem, der er svære at vente på.
Alexa Grasso (C) vs. Valentina Shevchenko III
Jeg bliver ikke helt så hyperaktiv over udsigten til den tredje duel mellem Grasso og Shevchenko. Der var andre muligheder at udfordre Grasso med i fluevægt, og eftersom Valentina Shevchenko klappede ud i den første kamp og ikke formåede at vinde, da hun fik sin revanchemulighed, gør mig ikke mindre ærgerlig over, at de ikke gav Manon Fiorot chancen her. Der er selvfølgelig mere stjernestøv på Shevchenko, og det er der brug for masser af i det spektakulære, men også dyre event i The Sphere, som Dana White er mere opkørt over end Gunne og Blæs før den første tur til Sunny Beach. Til trods for de vilde rammer der venter, ligger trilogikampen et godt stykke nede på mit ‘kan ikke vente’-barometer.
Renato Moicano vs. Benoît Saint Denis
Den bliver fed. Jeg har allerede skrevet om kampen her, og har fortsat svært ved at vente på denne premium parring i Paris. Ikke den jeg ser allermest frem til, men vi er godt deroppe ad.
Raquel Pennington (C) vs. Julianna Peña
Nej, det her bliver ikke den bedste kamp. Raquel Pennington er den mindst medrivende mester i nyere UFC-historie. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg var mindre interesseret i en champ. Jeg er overbevist om, at Julianna Peña sørger for at lette hurtigt på de frustrationer. Uanset er ingen af dem mestre længere, når Dana er klar til at trykke på Kayla Harrison-knappen, men Peña bliver alt andet lige en mere interessant duellant til den tidligere PFL-dronning såvel i optakten som i buret.
Brandon Royval vs. Tatsuro Taira
Jeg havde egentlig fået opfattelsen af, at Tatsuro Tairas antiklimatiske sejr over Alex Perez var nok til at sende den ubesejrede japaner i buret med fluevægtsmester Alexandre Pantoja, men heldigvis føler UFC – som alle i øvrigt bør – at der er brug for at se reel sejr over et topnavn til Taira. Brandon Royval har haft en håndfuld nervepirrende kampe i UFC, og selv om den sidste er en stund siden, er der masser af potentiale i det her match-up.
Imens venter jeg faktisk i temmelig stærk spænding på at finde ud af, hvem den mystiske udfordrer til Pantoja er. Champen sagde for en måned siden, at han kendte sin næste modstanders identitet og var enormt motiveret over navnet. Hvem f***den kan det være? Helt sikkert ikke en af de nuværende kæmpere i toppen af fluevægt. Men kommer der så en ned fra bantamvægt? Eller hiver de endelig Mighty Mouse hjem fra Asien (please!!!). Jeg har set rygterne om, at nyansatte Kai Asakura får chancen ved UFC 307, og det passer på Pantojas kryptiske kommentar om, at modstanderen vil overraske de fleste. Men vil UFC virkelig give en titelkamp til en mand, der har tabt til Manel Kape, uden så meget som at beordre ham ud i én kvalifikationskamp først?
Anthony Hernandez vs. Michel Pereira
Den blev flyttet fra The Sphere, og det gør faktisk ikke noget. Der er rigeligt med guf på kortet til UFC 306, og såvel Hernandez som Pereira fortjener et main event efter alt hvad de har leveret i de seneste måneder. De holder begge en fremragende kadence, når det kommer til underholdning og intensitet i kampene, og på forhånd ser det for jævnbyrdigt ud for mig til at pege på en favorit. Der er heller ikke nogen af dem, der er svære at holde af, så det er bare at læne sig tilbage og nyde det, der næsten kun kan blive en kanon fed kamp og en karrierekatapult for vinderen, hvem end det bliver.
Ilia Topuria (C) vs. Max Holloway
Wow. Hvilken kamp. Topuria er det nye stjerneskud i fjervægt efter han væltede den suveræne despot Volkanovski af tronen i formidabel stil. Han har taget rollen som mester på sig fra det øjeblik, han fik bæltet om livet, og pustet tiltrængt nyt liv ind i en vægtklasse, der led under en australsk alfahan, der simpelthen var for god.
Over for ham har vi Max Holloway, som godt nok ikke kunne slå Volkanovski i tre forsøg, men på forunderlig vis ligner en endnu farligere udfordrer for Topuria, end en rematch med Volk. Holloway der tog et skridt op i letvægt, som Neil Armstrong havde været misundelig på, med den allerede ikoniske knockout af Justin Gaethje. En knockout jeg simpelthen ikke kan forestille mig bliver overgået i 2024. Holloway der er braget igennem alle andre topnavne i fjervægt end Volkanovski – og så selvfølgelig Topuria, hvis spor han først krydser nu. Der står episk med store fede typer på den kamp, og i stedet for at vrænge af, at den skal bruges til at lefle for sheikerne i Abu Dhabi, så vil jeg hellere glæde mig over, at vi med en vis sandsynlighed kan indtage den i normale menneskers vågentid. Vi er næsten på førstepladsen her. Næsten.
Robert Whittaker vs. Khamzat Chimaev
Vi har en vinder. Jeg er med på, at det ser hipsteragtigt ud på den irriterende måde, når jeg på en liste bestående af titelkampe og main events peger på den enlige kamp, der er hverken eller, som den jeg ser mest frem til i dem vi pt. kender til fra resten af 2024. Men tanken om endelig for alvor at få tryktestet fænomenet fra Stockholm er ganske enkelt for pirrende. Khamzat Chimaev har været ekstremt interessant fra det øjeblik, hvor han satte fødderne i The Octagon for første gang. Det er faktisk en mystisk fornemmelse at skimme hans rekordliste, som på fire år kun er blevet udbygget med syv kampe for UFC.
Det bliver ikke mindre mystisk af, at det eneste rigtige topnavn, Chimaev har duelleret med er Kamaru Usman. Hypen omkring ham kommer fra den suveræne måde, han har blæst de fleste af sine modstandere ud af buret på, men samtidig er det svært at abstrahere fra, at han har fået kam til sit skæg af de to mest seriøse duellanter Usman og Burns. Usman havde endda kun få dages forberedelse og gjorde nok til kun at tabe på to af de tre scorecard, ligesom han efterlod UFC-fansene med store spørgsmål om, hvordan det var endt, hvis den tidligere weltervægtchamp havde haft en hel træningslejr til at gøre sig klar til Chimaev.
Denne gang skal Chimaev op mod en ligeså hård test i Robert Whittaker, som til oktober vil være fire måneder forbi sin mindre end to minutter lange arbejdsdag senest i Saudi Arabien, og tilmed vil have brugt to træningslejre på at forberede sig på Chimaev. En Whittaker der senest ydmygede Ikram Aliskerov, manden som lignede den næste Khamzat. Og en Whittaker som er så selvsikker, at han selv bad om at få sin kamp mod Chimaev lagt i kalenderen på ny. Tyg på den, Bobby Knuckles er rangeret otte pladser højere i mellemvægt og formentlig én sejr fra en ny titelkamp, og alligevel beder han om at få Chimaev som modstander, bare for at stikke ild til matchmakernes dreje for den tjetjenske svensker fra De Forenede Emirater. Hvem andre ville have haft kronjuveler af en høj nok karat til at opsøge sådan en risiko?
Det her er Batman mod Jokeren i The Dark Knight, som sidstnævnte så poetisk udtrykte det: En ustoppelig kraft mod et urokkeligt objekt. Og derfor er det den mest interessante kamp i resten af 2024.
Uenig? Giv os din mening i afstemningen herunder og gerne også i kommentarfeltet.
Vil du have besked, når der er nyt på Fighting.dk? Så følg os på X!
