Danmarks kampsportsunivers

Kaldt ‘vanvittig signing’ af Mark O. – nu er ubesejret nordmand klar til sin debut i KB Hallen

Mark O. Madsen præsenterede Benjamin Hauser som Airtox Dominance-kontraktkæmper tidligere i år.

Den 25-årige nordmand Benjamin Hauser blev for et par måneder siden signet af Mark O. Madsen som den første internationale Airtox Dominance-kontraktkæmper.

Læs også: Mark O. skriver kontrakt med ubesejret nordmand

Dengang var nordmanden hæmmet af skade, men den er han nu tilsyneladende kommer sig over. Benjamin Hauser har i hvert fald fået sin første kamp under Airtox Dominance-fanerne på plads.

Den 10. januar møder Benjamin Hauser således tyskeren Moh Eter, når Airtox Dominance 5.0 rammer KB Hallen.

Det blev offentliggjort tidligere i dag.

Store forventninger
Over for Fighting.dk har Mark O. Madsen tidligere kaldt Benjamin Hauser for ‘en vanvittig signing’, og der er ingen tvivl om, at han har store forventninger til nordmanden.

Benjamin Hausers kommende modstander har tidligere kæmpet under det helt store spotlight i KB Hallen.

Læs også: Stadil Palm om ‘hårdeste modstander til dato’: “Jeg stoler på mine egne evner”

Den 20. september ved Airtox Dominance 4.0 var tyskeren nemlig på plakaten, da han kæmpede main event mod Jon Stadil Palm.

I det opgør måtte Eter se sig besejret på TKO i første runde.

Det er derfor ikke de bedste minder tyskeren kommer til Danmark med, når han i januar skal møde endnu en ubesejret kæmper i form af Benjamin Hauser, der har to sejre i sine foreløbigt to kampe som pro.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.