MMA GALLA vol. 33 bliver med deltagelse af den danske landsholdskæmper Mads Andersen Rasmussen fra Aarhus Fight Academy.
Aarhusianeren, der var en del af landstræner Milan Silvas trup ved de nordiske mesterskaber i MMA tidligere i år, skal dog ikke nødvendigvis forvente den største opbakning, når han går i buret i Brøndby Hallen.
Rasmussen skal nemlig op mod Victor Wenningstedt fra vestegnsklubben Mikenta, der har base i Albertslund og dermed i den grad er på hjemmebane i Brøndby.

Kampen er en amatørkamp i catchweight op til 88 kilo. En smule tungere end de fleste af Mads Andersen Rasmussens seneste kampe som har været i mellemvægt op til 84 kilo.
MMA GALLA vol. 33 har dermed nu præsenteret 12 kampe til deres fightcard i Brøndby Hallen, hvor Arte Suave-profilen Oskar Lang er main event og kæmper titelkamp mod tyske Hisir Ozdoev.
Derudover skal også profiler som Mathilde Tegllund, Fouad Sandbeck, WIlliam Mørck og Cecilie Kølle i buret den 3. oktober.



