Det er dagen før dagen i Fredericia, hvor MMA GALLA vol. 34 i morgen aften løber af stablen i Sparekassen Middelfart Arena.
Derfor stod den sædvanen tro her til eftermiddag på indvejning af de professionelle fightere, der skal i buret lørdag aften.
Med to professionelle kampe på plakaten skulle fire fightere ramme vægt, og det lykkedes for alle fire.
Den største opmærksomhed set med rød-hvide øjne var naturligvis på Sigurd Rømer, der står over for sin professionelle debut ved MMA GALLA vol. 34.
Læs også: Trimmet Rømer glæder sig til pro-debut: “Jeg har værktøjerne til at slå ham”
Great Danes-profilen vejede ind på 70,7 kilo, hvilket er 200 gram tungere end Rømers svenske modstander, Christian Hansen.

Morgendagens to main event-kombattanter er henholdsvis den rutinerede svensker Moein Ahmadi (8-6) og tyske Djamalay Bersanukaev (3-0).
De klarede også begge vægt i første hug.

Her er overblikket over de fire pro-fighteres vægt ved dagens indvejning.
- Sigurd Rømer: 70,7 kilo
- Christian Hansen: 70,5 kilo
- Moein Ahmadi: 77,6 kilo
- Djamalay Bersunukaev: 77,5 kilo
Læs også: Ubesejret tysker før MMA GALLA-hovedkamp: “Jeg ser intet specielt i ham”
Det er i morgen aften fra klokken 18.00 det går løs med MMA GALLA vol. 34.



