Danmarks kampsportsunivers

William Mørck efter sikker sejr i pro-debut: “15 minutters tæsk kan også noget”

William Mørck på vej i buret til sin pro-debut i Brøndby Hallen den 3. oktober.

William Mørck er kommet fornemt fra start som professionel MMA-fighter.

I Brøndby Hallen i starten af oktober fik Arte Suave-profilen sin professionelle debut mod svenske August Jacobsson – en på papiret stærk modstander, der tidligere i karrieren vandt den prestigefyldte Victory Tournament med en finalesejr over netop Sigurd Rømer, som selv skal i aktion ved MMA GALLA vol. 34.

Op til debuten havde Mørck ikke lagt skjul på sine forventninger. Danskeren spåede nemlig, at Jacobsson ville få “en rigtig hård aften”, og at planen var at “køre ham midt over”.

Og den forudsigelse levede han i den grad op til.

Læs også: William Mørck er ‘mega klar’ til pro-debut: “Han får en rigtig hård aften”

William Mørck totaldominerede nemlig den lange svensker gennem samtlige 15 minutter og var ved flere lejligheder tæt på at afslutte kampen før tid.

Men selvom Mørck ikke fik den knockout, han jagtede, var danskeren godt tilfreds med sin indsats, da han over for Fighting.dk sætter ord på debutkamp.

“Alt gik godt i form af at følge gameplan med bare at holde den stående og straffe hans ben og holde presset. Dog ærgerlig over, at jeg ikke slog ham ud – han var sgu hård nok. Men for at være ærlig, så kan 15 minutters tæsk også noget,” siger William Mørck til Fighting.dk.

Lørdag aften spiller William Mørck endnu engang en stor rolle ved et MMA GALLA-stævne, når han står i hjørnet til sin lillebror Julius Mørcks anden kamp som senioramatør.

Læs også: Står i hjørnet til lillebrors MMA GALLA-kamp: “Sikker på en formidabel performance”

Det er ved MMA GALLA vol. 34, der løber af stablen i Sparekassen Middelfart Arena.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.