Danmarks kampsportsunivers

Historisk MMA-aften venter: Her er alle kampene ved MMA GALLA vol. 34

Foto: Klosterskov Foto/MMA Galla

MMA GALLA skriver dansk MMA-historie, når promotionen lørdag aften for første gang nogensinde gæster Fredericia med MMA GALLA vol. 34 i Sparekassen Middelfart Arena.

Efter det ikke lykkedes at finde en short notice-modstander til Arte Suaves Kalle Friis-Hansen, er i alt 10 kampe på programmet, fordelt på otte amatørkampe og to professionelle opgør.

Læs også: Formstærk Arte Suave-profil misser MMA GALLA-kamp i Fredericia

Dansk pro-debut i vente

Set med danske øjne er der særligt grund til at holde øje med Sigurd Rømer, der gør sin professionelle debut som den eneste danske profighter på kortet, når han møder svenske Christian Hansen.

Great Danes-profil skrev tidligere i år under på en multi-kampskontrakt, og i aften venter alle den første kamp for Rømer uden benskinner og med tyndere handsker.

Læs også: Trimmet Rømer glæder sig til pro-debut: “Jeg har værktøjerne til at slå ham”

Internationalt brag i main event

I aftenens hovedkamp tørner to internationale profiler sammen, når den rutinerede svensker Moein Ahmadi møder ubesejrede tyske Djamalay Bersanukaev i weltervægt.

Læs også: Svensk showman før MMA GALLA-hovedkamp: “Dommerne kan tage en kaffepause”

Aftenen åbnes af det unge Arte Suave-talent Julius Mørck, der i sin anden seniorkamp er blevet matchet mod tyske Erol Dera, efter at Mørcks oprindelige modstander – Esbjerg Fighcenters Rasmus Renaa – måtte melde fra.

Det bliver den første af aftenens i alt otte planlagte amatørkampe, hvor en række store talenter som Tobias Molbech, Hamza Alnemer og Rasambek Bisultanov blandt andet skal i buret.

Her er hele fightcardet til MMA GALLA vol. 34:

  • Kamp 1 – Letvægt (70,3 kg), amatør: Julius Mørck (DK) vs. Erol Dera (DE)
  • Kamp 2 – Catchweight (68 kg), amatør: Malik Umarov (DK) vs. Jakob Larsen (DK)
  • Kamp 3 – Catchweight (74 kg), amatør: Edmond Begolli (DK) vs. Emmanuel Antwi (DK)
  • Kamp 4 – Catchweight (94 kg), amatør: Pawel Koper (DK) vs. Bobo Bola (SE)
  • Kamp 5 – Catchweight (75 kg), amatør: Tobias Molbech (DK) vs. Muhamed Mutoshvili (DE)
  • Kamp 6 – Catchweight (80 kg), amatør: Rasambek Bisultanov (DK) vs. Bodila Bokofo (SE)
  • Kamp 7 – Catchweight (87 kg), amatør: Malthe Reinke (DK) vs. Antonio Copey (DE)
  • Kamp 8 – Fjervægt (65,8 kg), amatør: Hamza Alnemer (DK) vs. Daniil Haharkin (DE)
  • Kamp 9 – Letvægt (70,3 kg), professionel: Sigurd Rømer (DK) vs. Christian Hansen (SE)
  • Kamp 10 – Weltervægt (77,1 kg), professionel (main event): Moein Ahmadi (SE) vs. Djamalay Bersanukaev (DE)
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.