I weekenden skal Professionel Fighting Leagues have fundet sine to finalister i flere af deres turneringsserier – herunder lightweight-turneringen, hvor danske Mads Burnell var med i kæmpede kvartfinale tilbage i maj måned.
Den kamp gik dog langt fra, som Mads Burnell havde sat næsen op efter. Danskeren blev stoppet kort før tid i tredje runde efter en kamp, hvor hans new zealandske modstander, Jay Jay Wilson, dominerede stort set fra start til slut.
Læs også: Dansk nedtur: Burnell stoppet før tid i PFL – se afgørelsen her
Det bliver dog ikke Jay Jay Wilson, som skal i kamp i semifinalen, hvor han skulle have stået over for den forsvarende mester Gadzhi Rabadanov. Wilson har brækket kæben og har derfor trukket sig fra kampen.
Ingen ny chance til Mads Burnell
Og så kunne man måske tro, at det var godt nyt for Mads Burnell. I andre sportsgrene har man ‘lucky loser’-regler, så den atlet som ellers tabt sin kamp alligevel avancerer i turneringen.
Men PFL’s regelsæt ser tilsyneladende anderledes ud. I hvert fald har PFL skrevet kontrakt med den tidligere UFC-stjerne Kevin Lee, som man har smidt direkte ind i letvægts-turneringens semifinale-kamp.
Lee, der går under navnet ‘The Motown Phenom’ har kæmpet hele 19 gange i UFC med et nederlag i en kæmp om interim lightweight-bæltet til Tony Ferguson som den nok største kamp. Lee har også stået over for og tabt til den til tidligere champ, Charles ‘Do Bronx’ Oliveira.
Til gengæld har Lee besejret stærke navne som eksempelvis Diego Sanchez, Gregor Gillespie og Edson Barboza.
Nu får Kevin Lee så chancen for at bevise sit værd i PFL-regi mod Gadzhi Rabadanov.
Kampen er main event ved PFL‘s stævne i morgen aften lokal tid i INTRUST Bank Arena in Wichita, Kansas.


