Anton Bang og Esben Lychau skulle have stået ansigt til ansigt ved MMA GALLA vol. 31 i Odense den 9. maj.
Men det danske mellemsvægtsbrag bliver desværre ikke til noget.
Esben Lychau er nemlig blevet ramt af en skade, der gør, at den lokale Great Danes-profil ikke er klar til at gå i buret.
Det erfarer Fighting.dk.
Både Bang og Lychau kom ellers ind til kampen med flotte sejre og godt momentum og uanset hvem, der havde taget sejren, havde det været en flot skalp til rekordlisten.
Læs også: Mellemvægtere med momentum: MMA GALLA tilføjer danskerbrag til stærkt Odense-kort
Nu må vi se, om de to formstærke mellemvægtere kan blive rebooket til en kamp senere på året.
I første omgang forlyder det dog, at MMA GALLA arbejder hårdt på at finde en erstatning for Esben Lychau, så Anton Bang får en kamp den 9. maj.


