For første gang i 2026 går MMA GALLA ind i en fight week.
Lørdag aften venter årets første MMA GALLA nemlig, når den danske MMA-promotion gæster Kolding til sit 29. stævne i rækken.
Det bliver i Forum Kolding, hvor der forventes fuldstændigt udsolgt til en aften med ti spændende match-ups på programmet.
Hovedattraktionen bliver main event-kampen mellem franske Emmanuel Binyet og den danske Great Danes-fighter Simon Seiler.
Læs også: MMA GALLA bekræfter: Simon Seiler får titelkamp i Kolding
Binyet og Seiler kæmper om MMA GALLA-weltervægtsbæltet, som franskmanden er nuværende indehaver af – og som Seiler i 2024 var den første til at vinde.
Det kan næsten kun blive intenst.
Også Simon Seilers holdkammerat, Jakob Dyrup, skal i buret mod den brasiliansk-fødte spanske sværvægter Luis Carlos de Brito.
Læs også: Jakob Dyrup møder spansk sværvægter med spektakulær rekordliste
Her skal fynboen holde liv i sin perfekte professionelle rekordliste, der pt. tæller tre sejre i tre kampe – alle vundet på TKO i første runde.
Sidste pro-kamp står mellem den danske pro-debutant Mikkel Iversen, der jagter revanche mod den norske Vebjørn Dyreng – en af få til at besejre den stærke sønderjyde i amatørrækkerne.
Det hører dog med til historien, at Mikkel Iversen dengang brækkede hånden og ikke kunne kæmpe videre.
Læs også: Mikkel Iversen får revanchekamp som pro-debut
Ud over de tre professionelle kampe venter syv ganske interessante amatørkampe, hvor publikum i Forum Kolding nok særligt holder øje med Malik Umarov, Daniel Amhøj, Hjalte Reinke og Amin Ebiev.
Alle fire kæmpere tørner nemlig ud for det lokale Fight Team Kolding.
Hele fightcardet til MMA GALLA vol. 29:
Kamp 1 – Amatørkamp – Catchweight: Andreas Gehlert vs. Malik Umarov
Kamp 2 – Amatørkamp – Mellemvægt: Kevin Latchimy vs. Daniel Amhøj
Kamp 3 – Amatørkamp – Letsværvægt: Mads J. Andersen vs. Jakob John
Kamp 4 – Amatørkamp – Mellemvægt: Tryggvi Eli vs. Malthe H. Reinke
Kamp 5 – Amatørkamp – Letsværvægt: Bobo Bola vs. Thor Iversen
Main card:
Kamp 6 – Amatørkamp – Catchweight: Kristian Böhmert vs. Amin Ebiev
Kamp 7 – Amatørkamp – Letvægt: Arny Akim vs. Daniel Linden
Kamp 8 – Pro-kamp – Mellemvægt: Vebjørn Dyreng vs. Mikkel Iversen
Kamp 9 (co-main event) – Pro-kamp – Sværvægt: Luis Carlos de Brito vs. Jakob Dyrup
Kamp 10 (main event) – Weltervægt-titelkamp: Simon Seiler vs. Emmanuel Binyet
Det er lørdag aften klokken 18.00, at MMA GALLA skyder sit første 2026-stævne i gang, og Fighting.dk tager naturligvis turen til Kolding for at dække herlighederne fra ringside.



