Selvom der endnu er næsten to måneder til Airtox Dominance 6.0, så er Mark O. Madsen allerede nu tæt på at kunne melde alt udsolgt.
Læs også: Mark O. jubler over rekordstort billetsalg: Tror vi kan regne med god stemning
Der er nemlig nu mindre end 100 billetter tilbage til eventet, der løber af stablen den 6. juni i KB Hallen på Frederiksberg.
Det fortæller Mark O. Madsen i en sms til Fighting.dk.
Første titelkamp venter
Det betyder, at op mod 3000 figthfans har sikret sig billet til den historiske udgave af Airtox Dominance, som for første gang nogensinde har en titelkamp på plakaten.
Den står mellem Jon Stadil Palm fra Burnell MMA og den ubesejrede portugiser Romario Jaguar.
Læs også: Jaguar kalder titelkamp mod Stadil Palm for ‘nem opgave’: “Jeg har flere våben”
Burnell MMA bliver i øvrigt rigt repræsenteret ved eventet, da de ud over Stadil Palm også sender både Kasper Hansen, Janus Olsen, Louis Thastum, Joakim Jankovic og Enea Sopa i buret den 6. juni.
Airtox Dominance 6.0 kan streames på Pluto TV, og Fighting.dk kommer selvfølgelig også til dække eventet tæt med masser af optakter og livedækning fra KB Hallen.



