Det skulle vise sig at være en god idé for Mads Burnell at tage en short notice-kamp ved det internationale BJJ-stævne Toro Cup 33 i North Carolina i USA.
Læs også: Fem uger efter PFL: “Mads Burnell tager kamp i USA i aften
Sent søndag aften lykkedes det nemlig danskeren at besejre Jack Reynolds på point efter 10 minutter brasiliansk jiu-jitsu.
Efter sejren blev Mads Burnell interviewet til Toro Cups sociale medier, og der fortæller han, at han havde forberedt sig på, at hans modstander ville gå efter leg locks.
“Han kom ikke med noget, der overraskede mig. Jeg vidste, at han ville gå efter leg locks, men problemet er; leg locks virker ikke, hvis du har styr på dine positioner og basic jiu jitsu, fortæller Mads Burnell i interviewet.
Her kommer han også ind på, at han ikke havde den store forberedelsestid til kampen.
“Jeg hoppede direkte af flyet fra Danmark, fik noget sprut, og tog kampen her. Og her er vi så,” lyder det fra den altid underholdenden dansker.
Ifølge vores oplysninger er Mads Burnell i USA hele sommeren og får først dansk grund under fødderne igen til august.