Endnu en kamp er booket forud for Fear Nothing Tournament.
Og endnu engang er der tale om et opgør mellem et dansk prospect og en international modstander.
Læs også: Ubesejret CSA-kæmper møder svensker med fem nederlag i træk
Danske Aleksander Potehhin fra Rumble Sports skal nemlig i buret i Guldboxen i Nykøbing Falster om godt tre uger – og her får han tyske Lewis Ndzana som modstander.
Potehhin står ifølge Tapology noteret for to kampe og to nederlag som amatør – men ifølge Mark O. Madsen har Rumble Sports-kæmperen i alt ni kampe som amatør på cv’et med tre sejre og seks nederlag.
Overfor Potehhin står Ndzana med 14 amatørkampe bag sig med 10 sejre og fire nederlag.
Et af tyskerens foreløbigt ti sejre faldt ved VM i MMA for amatører tidligere i år, hvor Ndzana besejrede Great Danes-talentet Oliver Petersen.
Læs også: Great Danes-talent møder ubesejret svensk champ
Petersen – der i øvrigt også er blandt deltagere ved Fear Nothing Tournament – blev besejret på split decision og dermed sendt ud af VM-turneringen ved den lejlighed.
Lewis Ndzana var i øvrigt den første kæmper, som Mark O. Madsen annoncerede til Fear Nothing Tournament.
Det er altså en stærk modstander, Aleksander Potehhin skal besejre, hvis han vil avancere i turneringen, der afvikler alle otte indledende kamp ved det kommende ADFC Academy-stævne i Guldboxen i Nykøbing Falster den 30. august.



