Pawel Koper fra Esbjerg Fightcenter har altså power i hænderne.
Det viste han med al tydelighed, da han i starten af september knockout-besejrede Thor Iversen og blev champ ved FG Fight Night.
Læs også: Esbjerg-profil er ny FG Fight Night-champ: Tager bæltet med knockoutsejr
Og her til aften i Fredericia slog Pawel Koper så til igen, da han mødte svenske Bobo Bola i en catchweight-kamp op til 94 kilo ved MMA GALLA vol. 34.
Tidligt i første runde ramte den polske Esbjerg-fighter Bobo Bola med flere rene træffere, og til sidst så kampleder Thor Sandberg ingen anden udvej end at stoppe kampen blot 59 sekunder inde i første omgang.
Dermed blev det den anden sejr i lige så mange kampe for Pawel Koper, der har fået en rigtig fornuftig start på tilværelsen som MMA-fighter.



