Danmarks kampsportsunivers

Sådan følger du de danske MMA-landsholdskæmpere ved NM senere i dag

Senere i dag går det løs ved de nordiske mesterskaber i MMA 2026.

Syv danske landsholdskrigere skal i aktion og kæmpe for dansk metal i den svenske by Skare, der i år er valgt som værtsby for de nordiske mesterskaber.

Hvis du vil følge med i de danske fighteres bedrifter ved mesterskaberne, er der al mulig god grund til at følge med her på siden, da vi opdaterer løbende fra mesterskaberne.

Men du kan faktisk også se med på et stream fra selve kampene.

Det sker hos FighterTV, hvor det koster 139 kroner at sikre sig adgang til en hel dags kampe med nogle af de bedste MMA-fightere, den nordiske amatørscene har at byde på.

Det gælder både fredagens kamp og lørdagens finaler.

Her er de syv danskere, der skal i aktion ved NM- 2026:

Senior – Mænd

  • Super Sværvægt: Mathis Peter Damgaard (tidligere Langesen, red.) – Arte Suave
  • Mellemvægt: Mads Rasmussen – Aarhus Fight Academy
  • Bantamvægt: Yunus Samad – Apex Gym

Senior – Kvinde

  • Fjervægt: Caroline Møller – Rumble Sports
  • Bantamvægt: Cecilie Kølle – Great Danes Fight Club

U23 – Mænd

  • Letvægt: Altay Erson Er – Arte Suave
  • Let Sværvægt: Thor Iversen – Metanoia

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.