August er blevet til september, og dermed er det tid til at få overblikket over, hvilke nyheder fra den den danske og internationale MMA-scene, der har været mest populær i den forgangne måned.
Det kan du se her i august måneds mest læste-gennemgang, hvor du får de 10 mest læste historier fra sitet som en countdown fra 10-1.
Nummer 10 – UFC indgår vanvittig tv-aftale på 50 milliarder kroner med Paramount

I 2026 rykker UFC fra den nuværende tv-aftale med ESPN over til Paramount+. Der er indgået en syvårig aftale mellem partnerne, og Paramount betaler astronomiske 7,7 mia. dollars – tæt på 50 milliarder danske kroner for rettigheder. Så kan man da tale om big business.
Læs hele historien her.
Nummer 9 – Renegade-kæmper får comeback – møder dobbelt verdensmester

Efter næsten to års pause uden kampe på den danske MMA-scene hev Mark O. Madsen Renegade MMA-kæmperen Morten Hedesgaard op af hatten som en af de i alt 16 kæmpere i Fear Nothting Tournament.
Hedesgaard har tilsyneladende en stor følgerskare for nyheden om, at han var tilbage – og i øvrigt skulle møde en tidligere dobbelt verdensmester blev læst med interesse.
Desværre blev Renegade MMA-kæmperen efter offentliggørelsen skadet og måtte trække sig fra turneringen.
Læs den oprindelige historie her – og nyheden om hans skade her.
Nummer 8 – ADFC Academy: Kæmpe optakt og spilforslag til alle 14 kampe

ADFC Academy blev afviklet for første gang nogensinde i lørdags. Her på Fighting.dk havde vi masser af optaktsartikler til stævnet i Guldboxen i Nykøbing Falster, og optakten her med gennemgang af alle kampene samt vores vinderbud var blandt de mest populære.
Læs eller genlæs optakten her, hvor vi vist i al beskedenhed godt kan være tilfredse med at ramme 12 ud af 14 vindere i vores predictions.
Nummer 7 – For første gang: Bookmaker sætter odds på samtlige ADFC-kampe

Ved selvsamme stævne kunne Mark O. Madsen og Co. for første gang annoncere, at der blev sat odds på samtlige kampe ved stævnet, så spillelystne fightfans kunne placere bets på deres favoritter.
Læs mere om den nyhed her.
Nummer 6 – Københavnerderby: Shahriari møder Arte Suave-kæmper i sidste amatørkamp

Emil Shahriari skrev tidligere i år kontrakt med Airtox Dominance FC, og siden har spekulationerne om hans pro-debut rumsteret. Indtil det blev offentliggjort, at Burnell MMA-kæmperen skulle have én sidste amatørkamp ved ADFC Academy, hvor Arte Suave-kæmperen Najib Dawlatnazar ventede.
Læs artiklen her.
Nummer 5 – Dyrup om vild camp: “Verdensstjerner kom til træning kun for at hjælpe mig”

Great Danes-kæmperen Jakob Dyrup kom i august måned retur fra en yderst interessant camp, hvor flere verdensstjerner hjalp danskeren i sine forberedelser frem mod sin anden pro-karriere ved MMA GALLA vol. 26 i Brøndby Hallen 6. september.
Læs om den vilde camp her.
Nummer 4 – Kasper Hansen lufter pro-planer: “Føler det er ved at være tid”

Ingen top10-liste uden Kasper Hansen. Den danske sværvægter er nærmest altid blandt de kæmpere, som I allerhelst vil læse om, og august måned var ingen undtagelse.
Her fortalte CSA-kæmpen til Fighting.dk, at en pro-karriere formentlig var lige op over – og det ville mange af jer gerne læse mere om.
Har du ikke allerede læst nyheden, så finder du den lige her.
Nummer 3 – Breaking: DM i MMA 2025 er aflyst

Månedens tredjemest læste er desværre en nyhed, som vi gerne havde undgået at skrive. Danmarksmesterskaberne i MMA anno 2025 skulle være afviklet i midten af august måned i Sønderborg – men en uge inden måtte Dansk Mixed Martial Arts Forbund (DMAAF) aflyse eventet på grund af meget få tilmeldte kæmpere.
Læs hele historien her.
Nummer 2 – Stor ros til Great Danes-komet efter vanvidskamp: “Han er meget, meget interessant”

Oliver Petersen leverede en god kandidat til årets bedste og mest dramatiske kamp på dansk grund, da det unge Great Danes-talent slog den ellers ubesejrede svenske champ, Rami Omar, ved ADFC Academy.
Efter kampen var Mark O. Madsen ude med de helt store roser til Oliver Petersen.
Dem kan du læse i artiklen her.
Nummer 1 – Stor reportage fra ADFC Academy: Brandt lynsejrer i main event – dansk profil bidt af svensker

Fighting.dk brugte med største fornøjelse lørdag aften i Guldboxen i Nykøbing Falster, hvor det første ADFC Academy løb af stablen. Herfra serverede vi de bedste opdateringer fra stævnet i vores populære liveblog, som blev månedens mest læste her på de digitale spalter.
Læs eller genlæs den store live-reportage her.