Fighting.dk kunne i går fortælle, at Esben Lychau er blevet skadet og har måttet trække sig fra sit planlagte mellemsvægtsbrag mod Anton Bang ved MMA GALLA vol. 31 i Odense den 9. maj.
Læs også: Fighting.dk erfarer: Skadet Great Danes-profil må trække sig fra dansk MMA GALLA-brag
Nu har Great Danes-profilen selv bekræftet nyheden på sociale medier, og han lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over ikke at skulle i buret.
“Svær pille at sluge, men sådan er gamet,” skriver Lychau, der også sætter lidt flere ord på skade:
“Jeg har sprunget en sene i min hånd, jeg er ude i 6-7 uger minimum,” lyder det fra Esben Lychau, der går glip af en hjemmebanekamp, da MMA GALLA vol. 31 som bekendt finder som i Odense, hvor også Great Danes Fight Club har til huse.
Læs også: Esben Lychau går i buret for 10. gang: “Det er planen at kæmpe pro en dag”
Lychau runder sit opslag af med et håb om en forholdsvis hurtig tilbagevenden:
“Vi ses forhåbentligt efter sommeren.”
Selvom Great Danes Fight Club nu må se bort fra Esben Lychau, så stiller den fynske klub stadig talstærkt op ved MMA GALLA vol. 31.
Jakob Dyrup, Marsel Terteryan, Tais O’Donnell, Sigurd Rømer, Andreas Gehlert og Oliver Petersen alle således alle på fightcardet den 9. maj.


