Danmarks kampsportsunivers

En dyr g-streng, for mange fadøl og ny Jacob Bank-triumf: Her er aprils mest læste artikler

Fra venstre; Nicolas Dalby, Casandra Jeppesen, Mikkel Iversen, Louis Thastum og Jacob Bank.

April er blevet til maj, og derfor er det blevet tid til at afsløre, hvilke artikler som allerflest læsere havde lyst til at klikke på i den nu forgangne måned.

Vi tæller som sædvanligt ned fra 10 til 1 og linker selvfølgelig, så du kan læse eller genlæse april måneds mest populære artikler.

10: KSW-sværvægtschamp storroser Jakob Dyrup: “Han er absolut i stand til at nå UFC”

Listens tiendeplads nåede kun små fire timers levetid i april måned. Den blev nemlig publiceres torsdag aften, efter Fighting.dk fik den nuværende KSW-sværvægtschamp Phil de Fries til at sætte lidt ord den danske sværvægter Jakob Dyrup, som næste lørdag kæmper titelkamp i MMA GALLA-regi.

Det blev til en solid omgang ros fra de Fries i en artikel, som du kan læse lige her.

9: Burnell MMA har seks mand i fightcamp: “Ingen tvivl om, at niveauet er meget højt”

På listens niendeplads finder vi en artikel om Burnell MMA, der pt. har hele seks kæmpere i fightcamp – alle seks skal i buret ved Airtox Dominance 6.0.

Læs eller genlæs, hvad Burnell MMA’s medstifter Nicolai Wie havde at fortælle om træningen hos den københavnske klub pt. Det er lige her.

8: Oliver Petersen om sparring med UFC-fighter: “Fedt at mærke de også bare er mennesker”

Som så mange andre danske fightere brugte 19-årige Oliver Petersen fra Great Danes Fight Club en del af vinteren i Thailand. Her mødte han – og trænede også flere gange med – UFC-kæmperen Bodgan Grad.

Læs, hvad Oliver Petersen havde at sige både om det og om sin træningstur til Thailand mere generelt i artiklen her.

7: Iversen efter vild debutsejr: Fadøl kostede afterparty med nummerpigen

Mikkel Iversen kom, så og sejrede, da han i Forum Kolding den 28. februar endelig fik sin pro-debut som MMA-fighter. Det blev til en lynsejr over norske Vebjørn Dyreng, hvorefter sønderjyden tog mikrofonen og inviterede nummerpigen med til sit afterparty.

Iversen fik dog så tilpas mange fadøl indenbords, at mission mislykkedes.

Læs hele historien her.

6: Promotor storroser Jacob Bank: “Han bliver toneangivende i mange år frem”

Glem Canelo Alvarez – fremtiden tilhører danske Jacob Bank. Blandt andet.

Primetime Boxings promotor Kasper Holgersen spåede inden danskerens storkamp i Kolding den 25. april, at Bank får en stor karriere og bliver toneangivende i sin vægtklasse i mange år frem.

Læs de rosende ord fra Primetime-promotoren til den danske boksestjerne i artiklen her.

5: Dalby har nyt UFC-brag på plads: Møder amerikansk veteran om fem uger i Las Vegas

April blev også måneden, hvor danske Nicolas Dalby fik en ny UFC-kamp på plads. Den finder sted mod en rutinerede amerikaner den 16. maj i Las Vegas.

Læs mere om den glædelige danske UFC-nyhed lige her.

4: Thastum undrer sig over Oliver Petersen-kamp: “Synes det er en dum beslutning”

Oliver Petersen og Louis Thastum skal efter planen i buret mod hinanden den 6. juni ved Airtox Dominance 6.0 i KB Hallen. Inden da har Petersen dog takket ja til en kamp ved MMA GALLA vol. 31 den 9. maj – en beslutning, der undrer Burnell MMA-kæmperen.

Du kan læse interviewet med Louis Thastum her.

3: Perfekt comeback for Tyson Fury: Udbokser russisk vildmand i London

Fighting.dk har kastet sig mere over boksningens verden end hidtil i vores levetid, og derfor fulgte vi også direkte med, da den britiske sværvægtslegende Tyson Fury gjorde comeback efter 16 måneder væk fra ringen.

Det blev en stor succes. Både for Fury, der vandt en klar pointsejr, og for vores liveblog fra eventet, der havde pænt med læsere.

Læs vores liveblog fra en stor international bokseaften her.

2: Dansk dominans: Jacob Bank sætter kurs mod VM-kamp med stensikker knockoutsejr

Der er såmænd også boksning på andenplads blandt månedens mest læste. Denne gang dog fra Kolding, hvor den lokale boksehelt Jacob Bank endnu en gang leverede en pragtpræstation med en overlegen knockout-sejr over Paulinus Ndjolonimu.

Læs eller genlæs, hvordan en ny stor bokseaften på dansk grund forløb. Det er i vores liveblog her.

1: G-streng koster dansk EM-medaljevinder finalesejr: “En mærkelig og ret komisk situation”

Det er en nyhed af den mere kuriøse slags, der stryger helt til tops på månedens mest læste-listen. Den danske bronzevinder fra U18-EM i MMA, Casandra Jeppesen, var som en del andre danskere i aktion ved IBJJF Milan Open, hvor den unge dansker kæmpede sig hele vejen til finalen.

Her endte Spring Jiu Jitsu-kæmperen dog med at blive diskvalificeret. Årsagen? Hun bar en g-streng under sin gi-dragt, og det er mod reglerne.

Læs hendes reaktion på den noget utraditionelle kvalificering i historien her.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.