Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA-indvejning: Alle fightere rammer vægt – Rømer klar til pro-debut

Sigurd Rømer, tv, og hans modstander Christian Hansen ved dagens indvejning. Foto: Mikkel Oppendieck Preisler

Det er dagen før dagen i Fredericia, hvor MMA GALLA vol. 34 i morgen aften løber af stablen i Sparekassen Middelfart Arena.

Derfor stod den sædvanen tro her til eftermiddag på indvejning af de professionelle fightere, der skal i buret lørdag aften.

Med to professionelle kampe på plakaten skulle fire fightere ramme vægt, og det lykkedes for alle fire.

Den største opmærksomhed set med rød-hvide øjne var naturligvis på Sigurd Rømer, der står over for sin professionelle debut ved MMA GALLA vol. 34.

Læs også: Trimmet Rømer glæder sig til pro-debut: “Jeg har værktøjerne til at slå ham”

Great Danes-profilen vejede ind på 70,7 kilo, hvilket er 200 gram tungere end Rømers svenske modstander, Christian Hansen.

Morgendagens to main event-kombattanter er henholdsvis den rutinerede svensker Moein Ahmadi (8-6) og tyske Djamalay Bersanukaev (3-0).

De klarede også begge vægt i første hug.

Her er overblikket over de fire pro-fighteres vægt ved dagens indvejning.

  • Sigurd Rømer: 70,7 kilo
  • Christian Hansen: 70,5 kilo
  • Moein Ahmadi: 77,6 kilo
  • Djamalay Bersunukaev: 77,5 kilo

Læs også: Ubesejret tysker før MMA GALLA-hovedkamp: “Jeg ser intet specielt i ham”

Det er i morgen aften fra klokken 18.00 det går løs med MMA GALLA vol. 34.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.